Behandling af FIC med butorphanoltartrat
Symptomer på FIC
Sygdommen skyldes ophobning af mineralskrystaller og inflammatoriske affald, som kan danne en stikkontakt og hindre urinrøret hos hankatterne. Symptomer på sygdommen omfatter følgende:
- Forøgelse af hyppigheden af vandladning
- Tilstedeværelse af blod i urinen
- Forøgelse af kønsdelen af kønsområdet
- Sværhedsgrad ved vandladning med plaget mødning
- Urinering på forkerte steder (normalt på glatte og kølige overflader såsom dræn og badekar)
Ofte kan disse symptomer forveksles med forstoppelse; dog hos hankatte kan det resultere i en akut nødsituation, hvis følgende symptomer råder:
- tilbagevendende mislykkedes forsøg på at urinere
- træghed og uvilje til at bevæge
- tab af appetit
- opkastning
Der er en række diagnostiske tests udført for at fastslå kæledyret lider af FIC, nemlig urinalyse, serum analyse, abdominal røntgenstråler, urin kultur test og cystoskopi. Butorphanol tartrat er det mest anbefalede lægemiddel til behandling af denne tilstand.
Behandling med butorphanoltartrat
Butorphanoltartrat er et smertestillende lægemiddel, der bruges til at reducere smerten, som katten oplever, mens den vandrer i den syge tilstand. Lægemidlet falder ind under kategorien opiatagonister og har også nogle sedationsegenskaber, men sedationen varer ikke længe. Det er tilgængeligt i form af tabletter og også injektioner. Afhængig af sværhedsgraden af kæledyrs tilstand vil dyrlægen enten injicere stoffet eller ville foreskrive tabletter. En dosis på 0,05 til 0,4 mg pr. Pund er normalt ordineret to til seks gange om dagen.
Butorphanol tartrat er tilgængelig under varemærkerne Torbugesic® og Torbutrol®. Varigheden af behandlingen afhænger af katteforholdet og det svar, som kæledyret viser til lægemidlet. Det er vigtigt at færdiggøre receptforløbet, selvom kæledyret viser forbedringer for at forhindre enhver tilbagevenden, medmindre dyret pålægger andet.
Forholdsregler og bivirkninger Butorphanol tartrat er et sikkert lægemiddel, men det kan forårsage nogle bivirkninger som tab af appetit, sedation og diarré. Det er vigtigt at informere dyrlægen om dyrets sygehistorie, især hvis der nogensinde har været en diagnose af nedsat nyrefunktion, skjoldbruskkirtlen problem, nervesystemet dysfunktion eller eventuelle rådende allergier. Hvis kæledyret administreres med butorphanoltartrat, og det viser tegn på allergi, såsom elveblest, ansigtssvulmer eller hudreaktioner, skal lægemidlet straks seponeres, og der skal straks indhentes dyrlægehjælp uden forsinkelse.
Lægemidlet er rapporteret at interagere med andre lægemidler som antihistaminika, beroligende midler og barbiturater. Dette gør det vigtigt for dyrlægen at vide, om kæledyret er på disse lægemidler før administration af butorphanoltartrat.
